Tør betændelse i øjets bindehinde og hornhinde – Keraconjunctivitis sicca

West Highland White terrier, 2 år. Bindehinden er hævet og rød, og der flyder rigelig materie fra øjet, hvor noget klistrer til hornhinden.
Anatomi og Fysiologi
  • Et tørt øje er en alvorlig sygdom, hvor den vandige del af tåreproduktionen er nedsat eller helt ophørt.
    Bindehinden og hornhindens overflade tørrer ud, og der opstår smerter.
    Sygdommen forårsager kronisk betændelse i hornhinden med tiltagende uklarhed og hermed svigtende syn og i nogle tilfælde blindhed.
  • Den vandige del af tårevæsken produceres af 2 kirtler ved øjet, en kirtel over øjet og en kirtel i blinkhinden.
  • Sygdom og ødelæggelse af kirtlerne kan føre til et så stærkt fald i mængden af vandig tårevæske, at hornhinden ikke længere holdes normalt fugtig.
Billedet viser den store tårekirtel over øjet og de små tårekanaler fra det øverste og nederste øjenlåg, der løber sammen i en stor tårekanal i næsen.
Årsag
  • Årsagen til sygdommen er i mange tilfælde ukendt, men fysisk skade på øjet, infektion, nervedegeneration eller en svækkelse af immunforsvaret kan forårsage et tørt øje.
Symptomer
  • I stedet for en klar tårevæske kommer der nu mere eller mindre rigeligt sejt, slimet og i nogle tilfælde pusagtig udflåd, der klistrer til øjet og øjenlågene.
  • Øjet er rødt og irriteret.
West Highland White Terrier, 5 år med langvarig kronisk betændelse i øjets binde- og hornhinde. Rigeligt pus på hornhinden og i kanten af øjenlågene. Bindehinden er hævet og rød. Den vandige tårevæske blev målt til: 2 mm/minut (Normal: 15-20 mm/minut).
  • Lysskyhed.
  • Sammenknibning af øjenlågene
  • Smerte, der kan medføre nedstemthed og mindre lyst til at lege, sover meget og spiser mindre.
Langhåret Gravhund, 9 år. Der er rigelig med udflåd af materie fra øjet, hvor noget hænger fast på hornhinden. I hornhinden er der udbredte sygelige forandringer med indvækst af blodårer.
Diagnose
  • Dyrlægen stiller diagnosen ved hjælp af ejerens oplysninger om sygdommens begyndelse og forløb, og hvilke øjenmidler der måske tidligere været anvendt.
  • Selve undersøgelsen foregår ved at måle produktionen af den vandige del af tårevæsken
  • Øjets bindehinde og hornhinde og undersøges med et specielt øjenmikroskop.
Behandling

Medicinsk behandling

  • Denne specielle form for betændelse kan være en meget frustrerende oplevelse for både patient, ejer og dyrlæge.
  • Behandlingen stiller i de fleste tilfælde store krav til ejerens tålmodighed.
  • Et nyt øjenmiddel har imidlertid skabt et gennembrud i behandlingen af op til 80% af patienterne.
  • Disse patienter kan hjælpes ved, at tåreproduktionen sættes i gang igen med specielle øjendråber 2 gange daglig.
  • Andre patienter skal imidlertid behandles med forskellige øjenmidler flere gange daglig i en måske livslang periode.
Operation
Shih Tzu, 5 år har gradvis mistet synet og er nu blind pga. en langvarig tør betændelse i hornhinden. Hornhinden er helt uklar pga. mørkt pigment. Produktion af den vandige tårevæske var helt ophørt. 
  • Såfremt den medicinske behandling ikke hjælper, kan en operation være nødvendig.
  • Her flyttes spytgangen ved en operation inde i munden op til den udvendige øjenkrog, og spyttet erstatter nu tårevæsken.
  • Efter en sådan operation kan der i enkelte tilfælde opstå udfældninger af mineralsalte fra spyttet i øjets omgivelser, hvor det derfor efterfølgende er nødvendigt at behandle med øjendråber eller -salve.
Behandling i hjemmet
  • Behandlingen med forskellig slags medicin er meget vigtig.
  • Følg derfor nøje øjenspecialistens vejledning.
  • Kontakt dyrlægen, hvis du er i tvivl om behandlingen.
  • De opfølgende undersøgelser og behandlinger hos øjenspecialisten er meget vigtige
  • Kontakt øjenspecialisten, hvis du får mistanke om en forværring af sygdommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *